Tantra behandling

En tantramassage kan åbne et menneske til sit fulde potentiale indenfor sin seksualitet, femininitet, maskulinitet og spiritualitet.


Massagen vil være meget kærlig og empatisk og hjælpe modtageren til at nyde sig selv, føle selvaccept og lære sig selv at kende på en dybere mere hel måde, der inkluderer krop, følelser, seksualitet og sjæl.

Massagen kan også bruges til at behandle konkrete udfordringer såsom vulvodyni, spændinger i kroppen, skam, manglende selvværd, healing af kropslige og følelsesmæssige traumer med mere.

Tantramassage er en måde at berøre dit hjerte på, en langsom dans, hvor energi og universel kærlighed mødes i fuldt nærvær.


Det er en invitation til at opleve din sjæls sensitivitet og dens spirituelle natur. Det er også et rum, hvor det er tilladt at blive seksuelt opstemt, at mærke sin seksuelle energi flyder i kroppen at give sig selv lov til at trække vejret, at stønne, råbe, skrige og selvfølgelig også bare at være stille og nyde at modtage energi og berøring.

Når du træder ind i den bevidste og kærlige berørings magi, og giver slip på dine forventninger om at skulle reagere på en bestemt måde, eller mærke noget specifikt, kan tantramassage hjælpe dig med at finde hjem i dig selv. Du får mulighed for at opdage hvem du er bag facaden. Et frit og ubegrænset væsen der kan rumme livets mangfoldigheder.


Massagen er på én gang sensuel og vækkende, og samtidigt dybt afslappende og nærende. Kroppen vækkes langsomt igennem opmærksom, sensuel og nærværende berøring, hvor vægten ligger på afspændthed og dyb nydelse, fremfor kortvarig seksuel spænding og forløsning.

Jeg hjælper dig med at sætte tempoet ned, så du kan mærke dig selv. Mærke din krop og din lyst, og øge din krops evne til at rumme nydelse. Du kan udforske dig selv, din seksualitet og sanselighed uden at skulle præstere eller levere.


Din oplevelse er helt unik, der er ikke noget rigtigt eller forkert. Der er ikke noget bestemt du skal opleve. Her får du mulighed for, at give plads til de følelser som er. Uanset om det er lyst og nydelse, eller sorg og længsel, og alt der imellem. I tantra giver vi det hele plads, og når vi gør det, kan det der har brug for at blive forløst, hurtigt forløses.


Når vi virkelig giver os selv lov til at tage imod, åbner vi vores hjerte – og det er et meget sårbart sted at være. Jeg lover dig at være ved din side med omsorg, kærligt nærvær og indføling.


Jeg inviterer dig til at flyde med i den sanselige berørings bevægelser og dykke ind i din sjæls uendelige vidder, mens jeg holder et trygt rum for dig.


Under mine tantramassagesessioner arbejdes der på at afspænde bækkenet, men samtidig tages der hensyn til hele kroppen. Dette skyldes den fysiske, energimæssige og følelsesmæssige forbindelse, der eksisterer mellem bækkenet og resten af kroppen.

Mange mennesker i vestlige kulturer oplever spændinger i bækkenbunden, som kan skyldes forskellige faktorer såsom:


  • Tidligere traumatiske oplevelser som chok, sorg eller afvisning.
  • Psykiske eller fysiske overgreb, streng opdragelse eller sociale normer og skam.
  • Skader som følge af ulykker, operationer, omskæring eller vanskelige fødsler.


Spændinger i bækkenbunden er ofte forbundet med tilbageholdt vejrtrækning i brystkassen og spændinger i skuldre, hals, nakke samt ben og fødder.


Under eller efter en tantramassagesession er det ikke ualmindeligt, at følelser eller erindringer dukker op. Dette sker, fordi årsagerne til spændingerne bliver tydeligere og dermed kan blive erkendt og bearbejdet. Problematikkerne kan ofte spore deres oprindelse tilbage til familie- og samfundsmæssige påvirkninger.

Fuld tantra session

Klient: Nøgen (evt. med klæde over lingam/yoni, i begyndelsen)

Behandler: Påklædt
Hvordan: Behandling på briks / eller madress
Varighed: ca. 2 timer
Pris: kr. 1.200,-