Prostata orgasme

Prostataorgasme


Kan alle få en prostataorgasme?
Mit umiddelbare svar er nej - For det er ikke muligt at få en prostataorgasme, hvis du har alle mulige skamfulde tanker om det at blive stimuleret analt.


Kan alle nyde analstimulation?
JA - Hvis ikke du opnår nydelse, er det, fordi du har tanker om, at det er forbudt, mærkeligt og forbundet med utryghed. Alle kan opnå nydelse, fordi vi alle har det samme nervesystem, og vi har lige så mange nerveender i prostata som kvinder har i klitoris.


Kan jeg lære alle at få en prostataorgasme?
Ja, men hvis du har mange tanker om, at analstimulation er forbudt, urent og kun noget homoer dyrker osv., er vi nødt til at starte med terapi, så vi kan få fjernet de overbevisninger.

Vidste du f.eks., at endetarmen er helt ren, når du har haft afføring? Der ligger ikke afføring i endetarmen, før du mærker, at du skal på toilettet. Resten af tiden er den ren. Det er der mange, der ikke ved, selv homoseksuelle mænd ved det ikke.

Hvordan foregår det så, hvis man bestiller en tid hos mig og gerne vil have en prostataorgasme?

Du bestiller selvfølgelig en tid i mit online system eller ved at ringe til mig. På selve dagen vil det være en fordel, hvis du ikke har spist 4 timer før, du ankommer til din session. Vi skal arbejde med energi, og energien flyder lettere, når kroppen ikke har travlt med at forbrænde mad. Inden du kommer, så tag et bad og vask dig grundigt i området omkring anus. Hvis du ved, hvordan man gør, og har lyst, er du velkommen til at skylle endetarmen, så du ved, at du er ren. Det giver måske lidt tryghed at vide.


Når du ankommer hos mig, taler vi lidt om dine ønsker og eventuelle grænser, du har. Det her er jo en meget intim behandling, så du skal kunne overgive dig til, at der er en anden mand, der rører ved dig og din pik.

For at opnå en god og eksplosiv prostataorgasme skal den seksuelle energi flyttes rundt i kroppen. Hele sessionen er bygget op med det formål. Du kan se det som en kedel med vand, der skal bringes i kog. Når det koger, er det klimaks - så når energien i din krop koger, rammer du orgasmen.


Hvordan får jeg så energien til at koge?
I rummet er der dejlig varmt, der spiller dejlig musik, der er duft af røgelse, og du ligger på et varmetæppe. Du ligger nøgen på briksen og modtager tantrisk massage og healing. Jeg arbejder både med at aktivere dine hormoner ved at lave en tantrisk oliemassage og gennem at aktivere energierne i dit chakra-system. Tantra massagen rundes af med en lingam massage. Lingam massagen har til formål at aktivere den seksuelle energi til det højeste, du kan rumme uden udløsning. På dette tidspunkt begynder jeg også at massere dit mellemkød, området omkring anus og indersiden af lårene. Det har til formål at du slapper af, og at din ringmuskel selv inviterer til, at jeg må stikke en finger ind og begynde at stimulere prostata. Der vil hele tiden være en vekselvirkning mellem at stimulere prostata og din pik, for uden at holde energien ved lige (holde vandet i kog) udebliver orgasmen. Selve opbygningen af energien kan være flere omgange. Vi kan opleve, at du når til et punkt, hvor du ikke kan rumme energien, og så skruer jeg lidt ned og giver dig en pause, inden vi bygger energien op igen. Det kan vi blive ved med, og man kan også få flere orgasmer efter hinanden.

Du vælger selv, om du vil stoppe med prostataorgasmen eller om du også vil have en udløsning. Denne session er for din skyld, og du må få det, lige som du vil have det.


Det er vigtigt, at du hele tiden arbejder med at give dig selv lov til at bruge din vejrtrækning, råbe, skrige, stønne og at bevæge dig. For energien bevæger sig, og hvis du kæmper for at ligge stille, ødelægger du det for dig selv. Indstil dig på, at det er okay, at jeg ser, at du nyder det, og at du gerne må nyde det.

Sidst men ikke mindst: Det her er for din skyld. Du er modtager, og jeg er ikke aktivt deltagende. Det er en forkælelse af dig og din krop, men ikke sex på den måde, at jeg deltager. Jeg er værktøjet, der får det til at ske, men du er den, det handler om.


Jeg elsker at give disse sessioner. For mig er det en slags hellig ceremoni mellem brødre. En måde at overdrage en ældgammel viden om den mandlige krops hemmeligheder. Noget som gennem skyld og skam er blevet undertrykt. En naturlig glæde, som er blevet taget fra os mænd. En følelse, vi ofte prøver at få ved at tage stoffer i stedet for at blive høje på vores egne hormoner.


De fleste, der har oplevet dette hos mig, har en følelse af, at de har været i kontakt med noget guddommeligt efterfølgende."

Namasté
Marcus Bach Andersen

Bach6terapi.dk